Om vinteren vender man sig naturligt mod raffinerede produkter af fejlfri kvalitet, der vil fortrylle alle gourmeter, og som til enhver lejlighed matcher de store vine fra Languedoc.
Smagen af vinter
Der er ikke noget mere opmuntrende om vinteren end smagen og de talrige produkter fra Languedoc!
Østers fra Bouzigues
Om vinteren er østers fra Languedoc dronninger af den lokale gastronomi! I Thau-lagunen er Bouzigues, Mèze og Marseillan tre landsbyer, der er kendt i hele verden for deres skaldyrsopdræt. De velsmagende østers fra Bouzigues er et festmåltid for alle skaldyrselskere.
Opdrættet, der sker på liner, borde eller i parker, går tilbage fra starten af det 20. århundrede. Denne historie får du på stedet, når du kommer
til smagning, af disse "havets bønder" eller på
Etang de Thau-museet.
Smagen af Bouzigues-østers passer naturligt sammen med en tør hvidvin, som f.eks. Picpoul de Pinet, der produceres i de nærliggende vinbjerge.
Oliven
På samme måde som vinstokken er olivendyrkningen en integreret del af Languedocs arv og rigdomme. Olivenhøsten sker mellem efteråret og vinteren, og der er mange ting at tage hensyn til: Frugten må ikke være ødelagt, især ikke, hvis den er beregnet til syltning. Derfor anvendes
de traditionelle metoder stadig i udstrakt grad.
Hérault producerer talrige varianter af oliven: "Lucques", "Verdale", "Picholine", "Amellau", men også "Clermontaise", "Rougette" eller "Olivière".
Oliven indgår i talrige retter i middelhavskøkkenet. Men de er også grundlaget for endnu mere specifikke produkter som f.eks. de sorte og grønne tapenader, eller olierne, som kenderne gør sig til gode med. For eksempel den uforlignelige violette med en smag af artiskok, som findes på Domaine de l'Oulivie.
Lo Moulinet i Puisserguier foreslår sin specialitet: Moulinaden. Den ligner tapenade, men uden kapers, og med forskellige andre produkter fra vort område (kastanjer fra Olargues, brændevin fra
St-Jean de Minervois, krydrede tomater osv.).
Huilerie confiserie coopérative de Clermont l'Hérault (kooperativ, der fremstiller olie og syltesager i Clermont l'Hérault) organiserer hvert år i december "Jule-olie markedet"..
Roer fra Pardailhan
De dyrkes på Pardailhan-plateauet, i cirka 500 m højde i det vestlige Hérault og havde sin storhedstid mellem de to verdenskrige. Et symbolsk produkt for kvaliteten af jorden, der i 2000-årene
markerer sin genfødsel.
Høsten sker om vinteren, og det giver os mulighed for at nyde en grønsag, der er mør og smelter i munden, sammen med en smag, der er let sukret med toner af nødder og mandler, men uden bitterhed.
Alt dette giver kvalitet til en dejlig
tilbehørsgrønsag, især til kød.
Trøflen: den sorte diamant
I Hérault er trøflen på sit højeste fra midt i november til midt i marts til glæde for smagsløgene og øjnene. Lad dig forføre af charmen og autenticiteten på markederne og trøffelfesterne,
og opdag dette eftertragtede produkt.
Sort guld, sort perle, sort diamant eller måske djævlens svamp! Alle disse navne fremkalder billeder af trøflen, dette fantastiske produkt, der gør gourmeter glade.
Du skal bare gå på markedet i Saint-Jean de Buèges for at føle dig indhyllet i trøflens mysterium og aroma: En berusende duft, der krydrer brouilladen, omeletten med trøfler til dem, der elsker den sorte diamant.
I begyndelsen af året finder dagene, hvor man hylder tøflen overalt i Languedoc, sted.
Noilly Prat
Siden 1813 har Noilly-Prat i Marseillan gemt på den samme behandlingsmetode, som oprindeligt blev skabt af Joseph Noilly. Den er tynd og original og unik i verden. "Blancs de blancs" (hvidvin af hvide druer) ældes i lange måneder i vinkælderen og derefter i et år i fri luft. Denne modning efterfulgt af sammenstikning og langsom udblødning med urter fra de 5 verdensdele giver Noilly Prat sin kraftige smag, denne delikate aroma, der gør den til kendernes aperitif og den største hemmelighed blandt kokke i hele verden.
Man kan besøge stedet og opdage blandt andet materialhandlen eller hemmelighedernes rum. Og hvis du er heldig, kan du endda blive guidet af vinkældermesteren selv!
Muskatvinene
Fire af de seks franske muskatvine, der har fået appellationen "hedvin", produceres i Languedoc.
Smag på disse AOC vine som aperitif sammen med foie gras eller til en dessert.
- Muskatvin fra Frontignan:
En gylden, lysende farve med en smag af modne frugter. Næsen er kraftig. Den berømte riflede flaske er en anden del af legenden.
- Muskatvin fra Mireval:
Med sin lyse og krystalagtige farve er den ligesom naboen fra Frontignan produceret mellem Gardiole-massivet, kystsøen og havet. Den er rund i munden med aroma af honning og blomster.
- Muskatvin fra Lunel:
AOC strækker sig over 4 kommuner. Muskatvinen fra Lunel er en fin og blød vin, der er meget frugtig med en lys farve.
- Muskatvin fra Saint-Jean-de-Minervois:
Med sin strågule farve er det en vin, der er rund i munden og meget aromatisk. Næsten viser sig at være kraftig med aroma af honning, kvæde og abrikos.
Juridisk meddelelse: Misbrug af alkohol er farligt for helbredet. Bør nydes med mådehold.
Book
online !
Se her hvilke muligheder der er for overnatning i Hérault og reserver dit ophold online