Vælg selv, om du vil bo på landet eller ved havet. Du kan vælge mellem badebyen Cap d'Agde, havnen i Sète, Molières' Pézenas, søen Thau og dens smukke fiskerbyer... Hold ferie og følg dine interesser og de enestående landskaber.
Thau- og Pezenas-egnen
"Havets køkkenhave" ligger i Sydfrankrig ud til Middelhavet! Der er østers fra Bouzigues, moderne kunst i Sète og vinmarker i Pézenas.
Sète, en malerisk og spraglet fransk havneby
Sète, der er Middelhavets 3. største havn, er en farverig by, fuld af kontraster og kulturmiks.
- For nostalgikere er der Georges Brassens' museum, Musée International des Arts Modestes (det internationale museum for beskeden kunst)
- For de, der holder af nutidig kunst: Sète-skolen med den berømte Pierre Soulages og den nye bølge med brødrene di Rosa (se Mamma på place de l'Hospitalet) eller Robert Combas, der er på CRAC (Regionalt center for moderne kunst)
- For de, der elsker folkelige fester: festen i St Louis den 25. august, kaldet "fiskernes fest" med kappestride på havet og egnsretter
- For tilhængere af sydlandsk musik: Fiesta Latina eller festival de Thau
Pézenas, fra Molière til Boby Lapointe
Pézenas havde en guldalder i det 17. til det 18. århundrede
Vil man rejse i tiden, i Molières fodspor, kan man besøge Scénovision (et scenografisk museum) og slentre rundt i gaderne og beundre de smukke bypalæer.
Festivalen Printival Boby Lapointe er til ære for denne berømte franske visesanger, der holdt så meget af at lege med sproget.
Alt godt fra "havets køkkenhave"
Maden fra Thau-søen er virkelig essensen af Middelhavet: østers, muslinger og andre skaldyr, tielle-pie, fiskesupper, farserede muslinger, små blæksprutter, rouille (rød hvidløgsmayonnaise)... smagsoplevelser, der ånder af hav og sol, og som naturligvis skal nydes i følgeskab med den lokale vin eller en Noilly-Prat.
Fiskeauktionen og madhallerne i Sète er en virkelig fornøjelse, både for hjemmets kok, gourmeter eller de professionelle.
Og også i
Thau- og Pezenas-egnen
Book
online !
Se her hvilke muligheder der er for overnatning i Hérault og reserver dit ophold online